Stilladsarbejdere
Foto: Ukendt, Danmarks Kunstbibliotek
Opførelsen
Efter koleraens hærgen i de københavnske arbejderkvarterer blev sammenhængen mellem dårlige boligforhold og sygdom tydelig. Lægeforeningens Boliger blev opført i 1853 uden for Københavns volde på Østerfælled, hvor den systematiske hygiejne fik stor betydning for bebyggelsens planløsning. Blokkene lå med en indbyrdes afstand, så den friske luft kunne strømme mellem husene, og der var rigeligt med lys og godt drikkevand.
Forbedret sundhed
Få år efter de første beboere flyttede ind i boligerne, kunne lægerne Emil Hornemann og C.S. Engelsted statistisk bevise, at beboerne havde en bedre sundhedstilstand end i indre bys overfyldte arbejderkvarterer. En af de første beboere, Anne Andersen Sellerup, beskrev udflytningen til Brumleby i sine erindringer.
Mellem Blokkene
Foto: Ukendt, Københavns Museum
Social mønsterby
Efter at 4.743 døde under koleraepidemien i København, tog en kreds af filantropiske læger i 1853 initiativ til at oprette sunde og billige boliger uden for voldene for de ubemidlede klasser: Lægeforeningens Boliger.
I 1855 bestod lejerne af 53 håndværkere, 28 arbejdsmænd, 18 enker og 21 andre som fx sømænd. I 1875 var der 204 håndværkere, 202 arbejdsmænd, 138 enker og enlige kvinder (syersker, fabriksarbejdere, vaskekoner og plejemødre) og 56 andre. Da bebyggelsen var på sit højeste, boede der ca. 2.000 mennesker, heraf ca. 800 børn.
Det afgrænsede område og den ensartede befolkning gjorde stedet ideelt til afprøvning af lægernes initiativer. Beboernes adfærd blev overvåget af en inspektør og flere pladsmænd. Hvis huslejen ikke blev betalt til tiden eller der var ufred, blev man sat ud. Lægerne holdt øje med beboernes sundhedstilstand og sendte hvert år indberetninger til Indenrigsministeriet om udviklingen af fx epidemier og børnedødelighed.
Boligerne blev således opført både for at højne de fattiges sundhed og moral og for at imødegå samfundets angst for et uregerligt proletariat.
„Frisk Luft, Sæbe og Vand“
Fattigdomsbekæmpelse
Emil Hornemann, en af Brumlebys grundlæggere, fungerede som læge i bebyggelsen. Han arbejdede for at bekæmpe, hvad han så som årsagerne til fattigdom og sygdom: drikfældighed, urenlighed og usædelighed. I Brumleby var alle rammer til stede for at leve et sundt liv. Men beboernes – især husmødrenes – adfærd skulle reguleres, så de indså, at de selv bar en stor del af ansvaret for at undgå fattigdom.
Hørbye-familien ved spisebordet.
Madam Flinch og madam Sørensen
I en bog, som Hornemann omarbejdede fra engelsk, bruger han eventyrformen som pædagogisk greb til at formidle sine idealer. Et sted diskuterer vandet, sæben og luften: ”Forenede kunne vi … forebygge baade Sygdom og Fattigdom”. Hovedpersonerne er madam Flinch og madam Sørensen, der er naboer i Brumleby. Den ene passer sit hjem upåklageligt, har en ædruelig mand og velopdragne børn, mens den anden er rodet, har snavsede børn og en drikfældig mand. Madam Sørensen er misundelig på madam Flinch og får det råd at tage fat med ”frisk Luft, Sæbe, Vand og lidt Umage”.
